Foto: Gérard Rondea

PATRICIA HIGHSMITH

Patricia Highsmith (1921-1995) var en amerikansk roman- og novelleforfatter. Kendt for psykologiske thrillers, der med indflydelse fra blandt andet eksistentialistisk litteratur sætter spørgsmålstegn ved begreber som identitet og almen moral. Highsmith præsterede i løbet af en næsten halvtreds år lang karriere en række novellesamlinger og mere end tyve romaner – herunder den fem bind lange serie om den sociopatiske vaneforbryder og seriemorder Tom Ripley. Mange af værkerne har dannet forlæg for bearbejdninger til film, teater, tv og radio – herunder Hitchcocks Strangers on a train fra 1951 og den Oscar-belønnede The Talented Mr. Ripley fra 1999. Mings største bytte udkom første gang i samlingen The Animal Lover’s Book of Beastly Murder (1975) og udkommer her i ny dansk oversættelse.