HENRIK PONTOPPIDAN

HENRIK PONTOPPIDAN (1857-1943) anses for at være en af de store forfattere i dansk litteratur. Han debuterede i 1881 med novellen ’Et Endeligt’ i Ude og Hjemme, og senere samme år indgik novellen i samlingen Stækkede Vinger. Pontoppidans forfatterskab strækker sig over mere end 60 år og indeholder udover hovedværket Lykke-Per (1898-1904) også store romaner som Det forjættede Land (1891-95) og De Dødes Rige (1912-16). Tematisk beskæftigede Pontoppidan sig blandt andet med det moderne liv, religion, tradition, klasseskel, samfundsbrydninger og eksistentielle problemer. I 1917 modtog han Nobelprisen, som han delte med en anden dansk forfatter, Karl Adolph Gjellerup. ’Knokkelmanden’ blev første gang trykt i Ude og Hjemme i 1884 og blev senere udgivet i en redigeret udgave i samlingen Fra Hytterne. Nye Landsbybilleder i 1887.

Du kan finde vores bogstøtte af Hernik Pontoppidan her.