LUIGI PIRANDELLO
Den italienske forfatter Luigi Pirandello (1867-1936) hører til 1900-tallets mest indflydelsesrige dramatikere og modtog i 1934 Nobelprisen i litteratur. Med teaterstykker som Seks personer søger en forfatter (1921) er det fremfor alt som dramatiker, Pirandello er kendt, men det var novellens korte format, som lå forfatterens hjerte nærmest. Han skrev sin første novelle som 17-årig, og frem til sin død skrev han over 230 noveller, hvoraf mange udspiller sig på Sicilien, hvor han også selv var født.
Novellen Krukken publiceredes i 1909 og udkom første gang på dansk i 1969 som del af novelleantologien Humor fra Italien. Novellix udgiver nu Krukken i nyoversættelse af Amalie Harder Hesel.