Foto: Les Kaner

MERETE PRYDS HELLE

Merete Pryds Helle (f. 1965) er uddannet fra Forfatterskolen i 1990, og herudover bachelor i litteraturvidenskab med fokus på middelalder og renæssance. Hun debuterede i 1990 med novelle­ samlingen Mod en anden ro, og i 2000 kom gennem­bruddet med romanen Fiske i Livets Flod. Pryds Helle har udgivet en lang ­række titler inden for alle tænkelige genrer, men det er den stilbryd­ende prosa som er hendes særlige karakteristika. Scenen sættes gerne under sydlige himmelstrøg, og omhandler ofte splittelsen mellem natur og kultur, og menneskets og sprogets rolle heri. Pryds Helle har modtaget mange legater og priser, og i 2016 fik hun både De Gyldne Laurbær og Politikens Litteratur­ pris for romanen Folkets skønhed, en langelandsk slægtshistorie baseret på forfatterens egen, der siden er blevet fulgt op af Vi kunne alt (2018) og Det vågne hjerte (2022) i en trilogi om transcendens mellem klasser og kvinders tilvær ­ n°43 n°44 else i Danmark i det tyvende århundrede.