Beskrivelse
Vi havde besluttet, at vi ikke ville tale om hende. Det ville bare give hende mere plads end der var højst nødvendigt. Men det var svært. Det var ligesom hun ætsede sig ind på ens tankevirk somhed og fyldte meget mere end Italiens magi. En slags forurening af alt, hvad der var godt.
En nervepræget grupperejse i Norditaliens idyl blotlægger moralske gråzoner, og det der på papiret ligner en helt almindelig ferie til Toscana – sol, kunst, vinmarker og trøffel- pasta – kompliceres da en deltager begynder at dominere både samtaler og stemning. Charlottes held er en sort krimikomedie om feriens intime dynamik – og om hvordan små aggressioner, hvis de får lov at koge for længe, kan nå det punkt hvor lettelse og skyld flyder lidt for ubemærket sammen.