Beskrivelse
På vej derud bankede de endnu en gang på soveværelsesdøren. Pernille kaldte også på moren. Højt. Men der var stadig ingen reaktion. “Kunne man slet ikke se noget ind gennem vinduet?” spurgte Rikke, da de havde lukket køkkendøren bag sig. “Nej. Der er ikke så meget som en sprække.”
Under en familiefødselsdag skåles der som vanligt ved frokost bordet, men en ukendt stilhed breder sig i pauserne mellem forceret latter og hverdagssnak. Mor hviler sig – hun har det ikke så godt, siger far, og døren til soveværelset forbliver lukket. Men som frokosten trækker ud, virker fraværet mere og mere mystisk. Kan det passe, at hun bare ligger og sover, når der er snaps på bordet?
