Beskrivelse
Fyld påskeægget med læseoplevelser! 🐣 Foråret er næsten her, lyset er garanteret til stede, og om mindre end en måned er det påske! Tradition tro har vi samlet en slikpose med 10 fængslende noveller, så du kan snolde løs i ferien. Der er lidt til enhver smag: anmelderroste aktuelle forfattere, danske og udenlandske ikoner og klassikere. Der er kærlighed, venskab og mysterier. Ligesom en rigtig slikpose er den selvfølgelig ideel at dele med nogle, der også er sultne efter gode læseoplevelser i påsken.
Novellerne i posen er:
Ernest Hemingway – Kilimanjaros sne
Jan Sonnergaard – Fundamental, familiær spillogik
Kristian Bang Foss – Nervøsitet i nulfejlskulturen
Agatha Christie – Den tilslørede dame
Lev Tolstoj – Efter ballet
Suzanne Brøgger – Kejserinden
Patricia Highsmith – Mings største bytte
Sara Stridsberg – American hotel
Emeli Bergman – Låne dine muskler
Mary Shelley – Kærlighed på prøve
Posen med læseslik får du for 300 kr – og den findes kun i begrænset oplag! Ingen af novellerne er de samme som i tidligere års påskeposer.
Sidste bestillingsdag for levering inden påske er 24. marts.