Photo: Morten Holtum

JAKOB EJERSBO

Jakob Ejersbo (1968–2008), journalist og forfatter, fik sit gennembrud i 2002 med romanen Nordkraft, der på brutal vis skildrer en personkreds af narkomisbrugere i Aalborg. Den modtog De gyldne Laurbær i 2003 og blev filmatiseret i 2005.

Jakob Ejersbo boede i flere perioder under sin opvækst i Tanzania, og blev stærkt påvirket af sine oplevelser der. Han nåede at skrive en trilogi om Afrika, før han i 2008 døde af kræft. Afrika-trilogien omfatter de anmelderroste romaner Eksil og Liberty, samt novellesamlingen Revolution, som alle blev færdigredigeret efter hans død og udkom posthum i 2009.

‘O.k. international’ er hentet fra novellesamlingen Revolution.