Foto: Gorm Valentin

JAN SONNARGAARD

Jan Sonnergaard (1963–2016) var blandt landets fr ­emmeste novellekunstnere. Efter endte studier i litteratur­ videnskab og filosofi ved Københavns Universitet, opnåede han et stort gennembrud med sin debut, novellesamlingen Radiator (1997), der skulle gå hen og blive et af vor tids hovedværker. Novellerne skildrer livet på kanten af det danske samfund i en stil, som fulgte Sonnergaard gennem hele hans forfatterskab – en kynisk, rå realisme båret af ironi og kulsort humor, fortalt i et direkte sprog, som aldrig lægger fingre imellem. Efter yderligere to bind noveller i det, der blev til Radiatortriologien udkom bl.a. romanerne Om Atomkrigens Betydning for Vilhelm Funks Ungdom (2009) og Frysende Våde Vejbaner (2015). Jan Sonnergaard modtog adskillige priser for sit forfatterskab, herunder Harald Kidde Prisen 1997, LOs Kulturpris 2000 og Jytte Borberg Prisen 2010. I 2022 udkom posthumt et større udvalg af hans kulturkommentarer, anmeldelser og andre tekster i antologien Konsekvenserne taler vi om i morgen.