RUDYARD KIPLING

RUDYARD KIPLING (1865-1936) var en britisk poet, journalist og forfatter af romaner, børnebøger og noveller. Kipling er bedst kendt for sine skildringer af det britiske kolonivælde i Indien – herunder den kanoniserede eventyrfortælling Junglebogen (1894). Født i datidens Bombay og opvokset på kostskole i England gjorde han karriere som journalist og redaktør ved engelske aviser i Indien, mens han med sine noveller og digte efterhånden charmerede sig ind på det litterære publikum. I 1907 modtog han – som den yngste nogensinde – Nobelprisen i litteratur. Desuden er både en uddød krokodilleart og et krater på Merkur opkaldt efter ham.

Kipling kan læses i æsken Fire noveller om Hunde fra Novellix.