Bogklubspakke 2
150,00 kr.
I denne pakke, som er en del af vores Instant Book Club, har vi samlet tre noveller med tilhørende spørgsmålskort. I disse noveller finder I en rørende skildring af alderdom, en skrækindjagende fortælling om frigørelse og en kærlighedshistorie, der tager en uventet drejning – perfekt til at sætte tanker og samtaler i gang.
Instant Book Club er en ny slags bogklub som ikke kræver nogen forberedelse – kun en aftale! En bogklub hvor man mødes, læser en novelle på stedet og taler om den ud fra en række spørgsmål med fortællingen frisk i hukommelsen. Alt du skal gøre er:
• Bestil det antal pakker, som I er deltagere i bogklubben
• Aftal tid og sted
• Mød op, sæt jer godt til rette og læs novellen
• Tal om jeres læseoplevelse ud fra spørgsmålskortet
Pakken indeholder tre forskellige noveller med hver sit spørgsmålskort – alle med ni spørgsmål, der er skræddersyede til at starte spændende samtaler. Hver novelle har en læsetid på ca. 30 minutter. En pakke giver mulighed for at afholde tre Instant Book Clubs.
Instant Book Club er for jer, der har lyst til at prøve en ny fælles aktivitet. Alle kan være med – nye som erfarne læsere – og det er et oplagt alternativ til en tur i biografen eller teatret. Prøv det med din partner, dine venner, familiemedlemmer, kolleger – og oplev, hvordan novellerne indbyder til samtaler, I ellers ikke havde haft.
Pakken indeholder følgende bøger:
Lev Tolstoj – Efter ballet
Karin Michaëlis – Arme søster
Doris Lessing – El Magnificos alderdom






