300,00 kr.
Mary Shelley
Den britiske forfatter Mary Shelley (1797–1851) er nok mest berømt for romanen Frankenstein fra 1818. Fortællingen om videnskabsmanden, der lykkes med at skabe liv af legemsdele fra døde mennesker, blev hurtigt en succes og er i dag en klassiker i litteraturhistorien. Den kan betragtes som en tidlig forgænger til science fiction-genren og er blevet filmatiseret flere gange. Efter udgivelsen af Frankenstein fortsatte Mary Shelley sit forfattervirke, som udover flere romaner omfatter poesi, dramatik, rejsefortællinger og noveller. Trods dette havde omverdenen i lang tid opmærksomheden rettet mod hendes afdøde ægtemand, forfatteren Percy Bysshe Shelley. Mary Shelleys egne værker kom først frem i lyset længe efter hendes død.
Bag idé og design af Novellix’ forfatterbogstøtter står den svenske industridesigner Jan Landqvist. Bogstøtterne fremstilles i Gnosjö i Sverige og er lavet af udskåret, bukket stål og behandlet med en sort, bæredygtig pulverlak.
Mål
15×15 cm for portræt og 10×15 cm for bundpladen.