Beskrivelse
“Jeg er Lady Millicent,” fortsatte pigen. “De har måske læst om min forlovelse. Jeg burde være jordens lykkeligste pige; men nej, monsieur Poirot, jeg er i en frygtelig knibe! Der er en mand, en forfærdelig mand – hans navn er Lavington; og han – jeg ved næsten ikke hvordan jeg skal forklare det. Der er et brev, jeg skrev – jeg var blot seksten år gammel da jeg skrev det; og han – han – “
Poirot og hans assistent Hastings opsøges af en Lady Millicent, som er kommet i en knibe foranlediget af en mr. Lavington: Denne er kommet i besiddelse af et af hendes private breve, som han nu truer med at lade hendes forlovede få indsigt i, hvis ikke hun hoster op med et anseligt beløb. Snart er Poirot og Hastings på mission – men tingene viser sig selvfølgelig ikke at være, som de først giver sig ud for!
“The Veiled Lady” udkom for første gang i samlingen Poirot Investigates (1925) og derefter i Poirot’s Early Cases (1974). Her udkommer novellen i nyoversættelse af Annette David.