Klima

Antal sider: 40

“Hun sidder på en træstub i skoven. Jorden er hård under hendes fødder.
Skyggerne i skoven holder om den sidste sne, indtil solen snart æder den.” – Rasmus Daugbjerg

Klimaet er foranderligt. Det er sprudlende, levende og døende – alt på samme tid. Klimaet omgiver og favner os, omslutter alt på vores klode, klimaet er de betingelser, der muliggør livet. Engang levede mennesker i pagt med naturen – hvorfor gør vi ikke det mere?

Denne bog indeholder digte, novelle- og romanuddrag udvalgt af skønlitterære aktivister fra Læseforeningen.  Læs teksterne med venner og familie, tal sammen om dem og mærk, hvordan litteraturen kan ruste os til at komme igennem kriser – både de små, de store, de indre og de ydre.

Bogen indeholder tekster af: Jens Blendstrup, Kahan Kesef, Nanna Storr-Hansen, Rasmus Daugbjerg, Ingvild Lothe og Siri Ranva Hjelm Jacobsen.

‘Klima’ fås som en del af æsken Skønlitterær beredskabsplan.