Krop

Antal sider: 32

“Tænker på om huden har en hukommelse.
Om hånden kan huske
alle de gange den har måttet hele.” – Caspar Eric

Kroppen er en organisme. En maskine af kød, blod og knogler. Nogle elsker deres krop, nogle er født i den forkerte. Kroppens funktioner kan være nedsatte eller i topform. Uanset hvad er kroppen et faktum. Lige fra de første spæde byggesten tager form i livmoderen. Én krop skabes. En anden forandres og føder nye liv.

Denne bog indeholder digte, essay- og novelleuddrag udvalgt af skønlitterære aktivister fra Læseforeningen. Læs teksterne med venner og familie, tal sammen om dem og mærk, hvordan litteraturen kan ruste os til at komme igennem kriser – både de små, de store, de indre og de ydre.

Bogen indeholder tekster af: Caspar Eric, Shekufe Tadayoni Heiberg, Ursula Andkjær Olsen, Luka Holmegaard, Sapfo og Emmy Laura Pérez Fjalland.

‘Krop’ fås som en del af æsken Skønlitterær beredskabsplan.