Beskrivelse
Musikerne vil sidde på galleriet og spille på deres strengeinstrumenter,” sagde den unge student, ”og min elskede vil danse til tonerne af harpe og violin. Hun vil være så let til bens, at hendes fødder knap nok rører gulvet, og bejlere i farvestrålende klæder vil flokkes om hende. Men mig vil hun ikke danse med, for jeg har ikke nogen rød rose at give hende.” Han kastede sig ned i græsset, skjulte ansigtet i hænderne og græd.
I den vemodige fortælling Nattergalen og rosen retter Oscar Wilde blikket mod den overfladiskhed, som gennemsyrer samfundet og mennesket. Samme tema finder vi i romanen Billedet af Dorian Gray, som måske er det værk, Wilde er mest berømt for i dag. Novellen kan læses som et svar til H.C. Andersens eventyr Nattergalen. Fælles for fortællingerne er kritikken af den samtid, de er opstået i. Men Wilde modsætter sig Andersens syn på opofrelsen og hans forkærlighed for det naturlige over det kunstige og lader sin historie tage en helt anden drejning. Vi får en anden smagsprøve på Oscar Wildes kortprosa i Sfinksen uden hemmeligheder, fortællingen om en mystisk kvinde, som lader til at bære på en dunkel hemmelighed.
