Beskrivelse
Det begyndte nogle uger forinden, da jeg skrev en mail til Moderniseringsstyrelsens pressemedarbejder og spurgte hende, om jeg kunne få lov til at lave en reportage derindefra – til ATLAS Magasin. Hun ville gerne vide mere om det, hun kaldte mit projekt. Jeg skrev tilbage – lidt løst og fast om, at jeg egentlig bare gerne ville fortælle noget om, hvad man lavede derinde.
Kristian Bang Foss forsøger at få lov til at besøge Moderniseringsstyrelsen, men bliver afvist. En anonym kilde kommer dog til undsætning, og Bang Foss får mulighed for at vise, hvordan den litterære reportage kan bruge snedige virkemidler fra litteraturen og gøre en tekst om noget, der både er alvorligt og måske også lidt kedeligt, til underholdende og oplysende formidling.