Beskrivelse
Ingen af dem er decideret ulykkelige. De har snarere udviklet en fornemmelse af ubrugt, ulevet liv. Mens de fortaber sig i klapvogne og fi skefi ngre og numsetørring, må der et eller andet sted være en anden verden, fyldt med intense voksenoplevelser. De har det, som om deres konstante fokusering på børnenes behov har gjort dem selv til små børn; som om deres voksne selv modnede og tog til i sødme til ingen verdens nytte, forspildt.
Solstik er et mesterstykke i underspillet drama – langsomt, nærmest umærkeligt, skrues der op for blusset, så vi pludselig oplever at brænde os på prosaen. Dét er Hadleys stemme – en psyko-logisk og subtilt kraftfuld illumination af almindelige menneskers liv – en af Englands mest fremtrædende nutidige forfattere, her endelig på dansk for første gang.